DANSKE SPIL

Danske Spil anmeldelse

  • Website
  • Spilbredde
  • Spiltyper
  • Odds
  • Indbetaling
  • Udbetaling
  • Support
  • Bonusser
3.9

Resume

Danske spil er efterhånden en seriøs konkurrent til de noget større udenlandske bookmakere med et fornuftigt spiludbud og bredde i spiltyperne. Odds er heller ikke længere markant lavere end hos de øvrige bookmakere.

Sending
User Review
3 (2 votes)

Historien bag Danske Spil

Danske Licensspil A/S (Tidligere Danske Spil) nedstammer fra Dansk Tipstjeneste, som blev etableret i 1948 efter vetagelsen af “Lov om tipning”. Siden 1949 har Danske Spil udbudt spil til danskerne. Den danske stat ejer i dag 80% af aktierne i Danske Spil, mens Danmarks idrætsforbund og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger hver ejer 10%. Siden liberaliseringen i 2012 har Danske Spil været splittet i to selskaber. Et til at varetage Lotto og andre tilfældighedsspil, og et til at varetage odds, casino og poker. Det er det sidstnævnte, som vi her vil lave en anmeldelse af, hvilket ofte i folkemunde kaldes Oddset.

Webside

Websiden hos Danske Spil fremstår i dag professionelt og relativ let at overskue. Med en menu til venstre, hvor du kan navigere efter sportsgren og liga eller gemme dine favoritligaer, så finder du let frem til den kamp, som du ønsker at placere spil på. Man skal dog huske at klikke på pilen i højre side af menuen, hvis man skal frem til en liga og ikke ønsker at siden indlæser sig selv igen for derefter at scrolle ned og gentage 2 yderligere kliks. Resten af siden har også en klassisk og fornuftig opbygning med kampe og odds i midten, mens kuponen har fået plads i højresiden. Ligeledes har du adgang til uddybende statistik på både hold og liga niveau.

Danske Spil Oddset
Screenshot af Oddset

Du har fra websiden direkte adgang til livescore, som fungerer rigtig fint med direkte integrering af odds fra Danske Spil. Fra din konto kan du følge dine tidligere spil, foretage ind- og udbetalinger samt overføre penge til deres andre produkter, som casino og poker.

Spilbredde

Frem til 2013 var Danske Spil begrænset af deres system til maksimalt at kunne udbyde 2 x 999 spil om ugen. Med den software, som benyttes i dag er man ikke længere underlagt samme begrænsninger, og de kan man også tydeligt se på udbuddet. I dag tilbydes der spil på fodbold, håndbold, tennis, cykling, atletik, motorsport, golf, badminton, basketball, bordtennis, boksning, e-sport, amerikansk fodbold, australsk fodbold, baseball, cricket, hurling, ishockey, politik, rugby, skak, volleyball, underholdning samt yderligere kategorier. Vi synes at bredden i udbuddet hos Danske Spil er med helt fremme blandt konkurrenterne og vi mangler kun meget lidt.

Spiltyper

Danske Spil tilbyder et udemærket udvalg af spiltyper, men er på ingen måde ledende på markedet. Eksemepelviv kan du finde ca. 80 til 90 spiltyper på dansk Superliga og de øvrige store ligaer i Europa. Du finder naturligvis spil på halvleg, handicap, korrekt resultat, målscorespil, men der mangler noget flere spil med kort eller asiatiske handicap. Som almindelig spiller vil du sandsynligvis ikke opleve at du mangler noget, men er du mere garvet spiller, så vil du nok en gang imellem blive irriteret over ikke at kunne finde netop det spil, som du gerne vil satse på.

Odds

Indbetaling

Danske Spil har som navnet tydeligt bekræfter alene fokus på danske kunder. Derfor finder man heller ikke et hav af indbetalingsmuligheder, men blot de mest almindelige som kreditkort og bankoverførsler. Fordelen er klart, at det er meget simpelt at foretage en indbetaling, men nogle spillere vil nok savne e-wallets som Skrill eller Neteller.

Udbetaling

Alle gevinster vundet fra spil hos Danske Spil udbetales til bankkonto. Dette er den eneste mulighed tilgængelig. Positivt er, at man har mulighed for at indstille sin konto til, at præmier over en hvis størrelse helt automatisk bliver udbetalt. På den anden side, så er det ret begrænset kun at have en mulighed for udbetalinger, om end det ligger i direkte forlængelse af de begrænsede indbetalingsmuligheder.

Support

Danske Spil tilbyder support via telefon og e-mail i tidsrummet

Support hos Danske Spil tilbydes via e-mail og telefon. Hvis du skriver en e-mail, så skal du forvente at der bliver svaret i løbet af 1 til 2 arbejdsdage, mens telefonen er åben hver dag fra kl. 09-24. Herudover tilbyder Danske Spil, at man kan skrive til dem via deres Facebook side, som i øvrigt er bemandet fra 09-22 hver dag.

Vores erfaring fortæller os, at man typisk kommer i kontakt med en kompetent medarbejder, som hurtigt og effektivt kan hjælpe med at løse problemet. Dette er rigtig positivt, da en simpel ting hurtigt kan tage meget af din tid, hvis medarbejderen i den anden ende ikke er i stand til at sætte sig ind i og løse problemet. På den anden side kunne vi godt tænke os, at man tilbød support hele døgnet, i hvert fald i weekenden, som typisk er højsæsondage for spil.

Danske Spil bonus

Hos Oddset hos Danske Spil finder du en bonus på 500 kroner. Denne Danske Spil bonus gives kun til nye kunder og kan kun modtages én gang.

I løbet af de første 60 dage efter at du har modtaget bonussen skal du gennemspille bonusbeløbet 6 gange. Kun spil med odds 1,50 eller højere tæller med i omsætningskravet.

Danske Spil bonus udbetales som en 100% indbetalingsbonus, hvilket betyder at du skal indbetale 500 kroner for at modtage den maksimale bonus.

Du aktiverer bonus ved at:

  • Oprette en konto
  • Login og naviger til “Min Side” >> “Oddset Bonus” >> “Nye Bonus Tilbud” og klikke på “Benyt Tilbud”
  • Indbetal herefter 500 kroner til din konto.

Når gennemspilskravet er mødt, så modtager du din bonus uden yderligere krav.

Scroll to Top